Preview

Nyd hedens lyng i egen have


Der er i tidens løb opstået mange variationer af den velkendte lyng fra heden, og inden for de senere år er der også foretaget krydsningsarbejde.

De mange vidt forskellige sorter, der produceres, fås med andre blomsterfarver end den vilde på heden. Nogle sorter har fået andre løvfarver, bliver mere kompakte eller afviger på anden måde i vækstform.

Derfor er det muligt at sammensætte fx et bed i haven med de farver og typer, man synes bedst om.

Hedelyng hører til slægten Calluna, mens de mange forårsblomstrende lyng hører til slægten Erica.

Calluna trives bedst i en let sur, porøs jord. Bland gerne Rhododendronspagnum i jorden til Calluna, og giv dem en plads uden skygge eller kun lidt skygge.

Alle lyng kan plantes i løbet af efteråret.


TIP!

Bland gerne Rhododendronspagnum i jorden til Calluna,
og giv dem en plads uden skygge eller kun lidt skygge.

CALLUNA VULGARIS 'Lena'

Efterårslyng i de klassiske lilla nuancer. Knopblomstrende med lys ros/pink knopper i august - oktober. Breder sig godt og bliver op til  ca. 40 cm.
CALLUNA VULGARIS  'Darkness'

Spændende efterårslyng  med fængende karminrøde blomster, der blomstrer i august - oktober (lidt lysere end 'Dark Star'). Mørkegrønt løv. Tæt, opret vækst.

CALLUNA VULGARIS 'Beoley Silver'

Efterårslyng med fantastisk flotte, hvide og enkle blomster med lysebrune støvdragere. Blomstrer i september - oktober og har en opret vækst, bliver ca. 35 cm.


Krydderurter og lavendel kan klippes nu


Vil du have krydderurterne til at stå med friske skud og blade så længe som muligt, kan du klippe dem tilbage nu, og de når at sætte nye skud inden væksten stopper helt i løbet af efteråret.

Hvis du derimod gerne vil nyde blomsterne så længe som muligt, skal du bare lade dem stå urørte. For planternes skyld er det fuldstændig lige meget, om du klipper eller ej.

For lavendlerne gælder lidt af det samme. Vil du gerne have de visne blomsterstande til at stå vinteren igennem, skal du intet gøre nu. Vil du derimod gerne se på veltrimmede lavendler med en mere fast form, kan du trimme og klippe dem let ned nu, og så foretage den endelig nedklipning til foråret.

Både krydderurter og lavendler kan plantes i den komm
ende tid.


Dagliljer er nemme stauder - fås i et utal af flotte farver


Dagliljer, Hemerocallis passer sig selv stort set året igennem. Plant dem, og derefter klipper du dem ned hvert forår, så kan du nyde blomsterne, når de kommer i løbet af sommeren.

Dagliljer breder sig som andre stauder, men for langt de flestes vedkommende så behersket, at omplantning og deling er unødvendig i en lang årrække.

Nogle få dagliljer blomstrer først på sommeren, og alle de andre begynder midt på sommeren og fortsætter i august og måske ind i september. Den enkelte blomst holder kun én dag, deraf det danske navn daglilje, men der dannes så mange knopper, at de alligevel blomstrer over lang tid, fordi knopperne åbner sig lidt efter lidt.

Dagliljer kan også bruges i dekorationer, men her gælder det også, at blomsten kun holder én dag. Det gør den så uanset, om den får vand heller ej.


Fortsat god sommer og rigtig god fornøjelse i haven :-)

Jens, Lundhede Planteskole.

HEMEROCALLIS hybrid 'Love That Pink'

Daglilje i de skønneste lyserøde nuancer, der bliver helt op til 60 cm. Blomstrer i juni - juli og egner sig bedst til at stå i sol/halvskygge. Perfekt til snit.

Husk! Grogaranti på stauder fra Lundhede.



HEMEROCALLIS hybrid 'Night Ember'

Daglilje med den flotteste roselignende form i rødlilla farver. Kan blive 50 cm. Blomstrer i juni - august og står bedst i sol/halvskygge. Særlig velegnet til snit.

Husk. Grogaranti på stauder fra Lundhede.



HEMEROCALLIS hybrid 'Joan Senior'

Daglilje i neutrale hvid-gule nuancer, der kan blive op til 50 cm. Blomstrer i maj - juli. Plantes gerne i sol/halvskygge og velegner sig til snit.

Vi har et KÆMPE udvalg af stauder - se dem alle på shoppen.


Lundhede Planteskole, Gindeskovvej 22, 7540 Haderup, Denmark
info@lundhede.com   |   www.lundhede.com

Ønsker du IKKE flere nyhedsbreve fra Lundhede Planteskole?

Klik her for at afmelde

Email Marketing by ActiveCampaign